Fra Kristligt Dagblad 24/2 1999
Af Manuel Virgilius
- Bringes med forfatterens tilladelse.

Nye fjendebilleder: Det klassiske jødehad er ikke forsvundet. Det optræder blot under andre former, mener international ekspert.

Man skal ikke tage fejl af den umiddelbare stilhed, der hersker omkring benægterne af det jødiske holocaust under Anden Verdenskrig.

Efter et højdepunkt i 1970’erne og 1980’erne har holocaust-benægtelsen fundet et mere roligt leje. Men på computernetværket Internet stortrives den såkaldte "revision" af historien. Bag de store, fremmedfjendtlige partier og bevægelser i Europa står folk med klare revisionistiske holdninger. Og selv i Danmark findes en hård kerne benægtere, der ser sig selv som en forfulgt minoritet.

Sådan lyder vurderingen fra frivillige og professionelle udenlandske og danske, som har beskæftiget sig med emnet i en årrække. Blandt andre professor David Bankier, Israel, som er en førende historisk forsker i holocaust.

David Bankier er netop i disse dage på besøg i Danmark for at holde foredrag om sit speciale, blandt andet på forskellige universiteter.

Ifølge Bankier udgør holocaust-benægterne et lille mindretal i langt de fleste lande, men derfor udgør de ikke desto mindre en reel fare:

-Når en politiker som Le Pen kan samle 15 procent af stemmerne i et land som Frankrig, så må man tage fænomenet alvorligt. Han og andre bruger folk fra Nordafrika, Mellemøsten og andre lande som fjendebilleder, og det vinder han tilhængere på. Men bag ved ligger en revisionistisk holdning, som de også ønsker at udbrede

Hele problemstillingen omkring holocaust-benægtelse og revisionisme er både kompliceret og ekstremt følsomt.

Det viser et forholdsvis frisk eksempel fra Danmark, hvor en tidligere lektor ved Københavns Universitet i januar 1998 offentligt satte spørgsmålstegn ved antallet af henrettede jøder, og om jøderne overhovedet blev gasset ihjel i de tyske koncentrationslejre.

Det skete blandt andet med en artikel i Berlingske Tidende, som rejste en heftig kritik, både fra jødiske og akademiske kredse, og dagbladets chefredaktør måtte da også beklage offentliggørelsens form som en redaktionel artikel.

Men dr.phil. Christian Lindtner, København, har også fået trykt flere af sine indlæg også i andre medier, herunder Kristligt Dagblad, og hans argumentation foregår på et akademisk plan, der gør det umuligt på forhånd at affeje hans historiekritik som nonsens.

-Der er beviser for, at der var en koncentrationslejr i Auschwitz, og vi kan se fra luftfotos fra 1944, at de havde krematorier i Birkenau. Desuden viser papirer fra de tyske jernbaner, at omkring million jøder blev transporteret til Auschwitz. Men derudover er der, efter min mening, ikke beviser for ret meget mere, siger Christian Lindtner.

Den tidligere universitetslektor står ret alene med denne radikale kritik i den akademiske verden, og den er blevet modsagt på mange måder. Blandt andet af de tusinder af jøder, som selv har oplevet holocaust på egen krop.

Men den er omtalt her, fordi den blandt andet bliver brugt af dem, som David Bankier vil betegne som "ægte revisionister". Der vil sige folk, som direkte benægter holocaust, at holocaust overhovedet har fundet sted., hvilket Christian Lindtner ikke gør.

For David Bankier er det i orden at stille spørgsmål til historiebøgernes oplysninger, "så længe det ikke kun er for at provokere". Og han mener heller ikke, at antallet af jødiske ofre er det væsentligste:

-Om det er seks eller fire eller to millioner. Det er og bliver en tragedie, siger David Bankier.

Selv dét er der dog grupper i en række lande, som vil afvise. De er mest udbredte i lande som USA, Tyskland, Østrig, Spanien og Frankrig. Professor David Bankier skønner, at de udgør et meget lille mindretal, men det er ikke til at vide deres præcise omfang, fordi der ikke findes nogen officielle medlemstal, abonnementstal på revisionistiske blade eller lignende.

I Danmark har en lille gruppe revisionister dannet Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, som har omkring 30-40 tilhængere. Her udveksler man meninger om den såkaldte holocaust-myte og inviterer danske og udenlandske revisionister til at holde foredrag. Også dr. Christian Lindtner har holdt foredrag om Nürnberg-processerne i selskabet, som ikke har medlemmer.

Desuden er to-tre af de tilknyttede meget aktive på Internet, oplyser IT-konsulent Mikkel Andersson.

Han har lavet sin egen kritiske hjemmeside om revisionisme og har fulgt området i en årrække, blandt andet sammen med den tidligere førende danske revisionisme-forsker, historikeren Stig Hornshøj-Møller, der netop er død.

-De udenlandske revisionister, især amerikanerne, har brugt Internet flittigt siden cirka 1994, hvor de for alvor fik øjnene op for dets muligheder. Og en kendt dansk revisionist som Ole Kreiberg begyndte sine aktiviteter i 1995.

Revisionisterne bruger Internet af flere grunde. Der er stor mulighed for at optræde anonymt, der er ingen censur, og det er globalt. Det vil blandt andet sige, at små grupper kan føle fællesskab med andre ligesindede ved at klikke sig ind på nettet.

Ifølge Mikkel Andersson er der dog ingen aktuel fare for, at revisionismen vil vinde fodfæste i Danmark:
-Én har sagt, at der findes antisemitter (jødehadere, red.) i Danmark, men ikke antisemitisme.

Det tror jeg er rigtigt. Jeg syntes ikke, jeg kan genkende den i nogen af de større politiske strømninger.

Alligevel mener Mikkel Andersson, at revisionismen bestandigt må holdes i ave. Også i Danmark.

-Det sker for eksempel ved ikke at give revisionisterne spalteplads eller taletid i medierne til deres meninger.

Ifølge professor David Bankier er det væsentligste middel mod revisionismen ikke lovgivning eller censur, men uddannelse.

-Det gælder om at få fat i de unge, der eller er mest interesseret i Madonna eller Michael Jackson og oplyse dem om historie, siger David Bankier.